Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Bekymring for et barn

Er du bekymret for et barn eller en ung under 18 år, har du pligt til at underrette kommunen

 

HVORDAN GØR JEG?

Jeg ønsker at underrette

Du kan henvende dig personligt, sende en skriftlig underretning eller kontakte Børne- og Familieafdelingen pr. telefon.

Du kan anvende blanketten, som du finder øverst på siden.

Når du underretter, har Børne- og Familieafdelingen brug for oplysninger om enten barnets navn, adresse, personnummer eller forældres navn og adresse.

Ved en skriftlig underretning vil du få en kvittering for, at underretningen er modtaget. Børne- og Familieafdelingen vil tage sig af den videre sagsbehandling. Vi kan vælge at kontakte dig, hvis vi har brug for flere oplysninger. Du har ikke ret til at få besked om, hvordan sagen forløber, da du ikke er part i sagen.

Jeg ønsker at være anonym

Du kan vælge at være anonym, når du underretter kommunen. Hvis du gerne vil være anonym, skal du ikke oplyse dit navn eller andre kontaktoplysninger om dig selv, når du kontakter os. Kommunen har nemlig notatpligt i henhold til offentlighedslovens § 6. Det betyder, at hvis du opgiver dit navn i en e-mail, pr. telefon eller i en skriftlig underretning, er du ikke længere anonym. Det betyder også, at hvis du sender os en mail, skal du sikre dig at den sendes fra en anonym mailadresse, hvor dit navn eller andre kontaktoplysninger ikke fremgår. 
Du skal også være opmærksom på, at hvis du f.eks. skriver ” jeg er nabo” vil disse oplysninger ligeledes fremgå af underretningen. Hertil skal det oplyses at kommunen tager kontakt til forældrene og meddeler, at der er modtaget en underretning. Forældrene har ret til aktindsigt, herunder ret til at få en kopi af underretningen.

Du kan anvende blanketten til anonyme underretninger, som du finder øverst på siden. 
I den blanket vejledes du om, at læse  afsnittet ” læs betingelser –” vejledning og lovstof”  

Sagens videre forløb

Børne- og Familieafdelingen tager kontakt til familien for at drøfte underretningen. Vores familierådgivere tager derefter stilling til:

  • Om der er behov for yderligere oplysninger
  • Om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens regler
  • Om der ikke skal foretages yderligere

En undersøgelse efter Servicelovens regler vil typisk bestå af en eller flere samtaler med familien og barnet. Vi vil også indhente udtalelser fra skole eller daginstitution for at høre, hvordan de oplever barnet og familien.

Undersøgelsen har til formål at afklare ressourcer og problemer i familien, samt de muligheder for løsninger, som kan ligge i familien eller som familien kan have brug for støtte til at arbejde med. Når vi har gennemført undersøgelsen foretager vores familierådgivere en faglig vurdering af, hvad der videre skal ske.

Læs også

Hvidovre Kommunes beredskabsplan for ansatte i Hvidovre Kommune. Beredskabsplanen beskriver handleveje i de situationer, hvor der er bekymring, mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn og unge.

Lovgivning

Se Servicelovens. kapitel 11 og 12 om særlig støtte til børn og unge. Vejledningen uddyber loven.