Kom til møde om Hvidovre Havn

9. oktober 2019
Hvidovre Havn er et unikt, rekreativt område, der danner ramme for mange forskellige aktiviteter for kommunens borgere og foreninger hele året rundt. Hvidovre Kommune ønsker fremadrettet at sikre de gode rammer for livet på og ved havnen, og at inddrage byens borgere i dialogen om fremtidens Hvidovre Havn.  
Hvidovre Kommune inviterer derfor til borgermøde og debat om havnens fremtid onsdag den 23. oktober kl. 19-21 på Hvidovre Hovedbibliotek.
     
På mødet vil man kunne høre nærmere om Hvidovre Havns nuværende stand og komme med ideer, forslag og input til udviklingen af havnen og havneområdet. Havnens klubber og foreninger vil desuden præsentere deres egen visionsplan for området.
Program for aftenen:
Velkomst v/borgmester Helle Adelborg
Status på molernes stand og havnen i øvrigt v/direktør Gert Nelth
Præsentation af ”Klubbernes Visionsplan – Hvidovre Havn 2019”
Dialog og drøftelse om Hvidovre Havns fremtid
Opsamling på mødet v/direktør Gert Nelth