Cirkusshow med den fantastiske Gugge

7. oktober 2019

Cirkusartisten Gugge leverer gøgl og artisteri i efterårsferien på Cirkusmuseet. Oplev fx når han jonglerer med bordtennisbolde i munden eller spiller fodbold i slow motion. Gugge optræder fra 14.-18. oktober, alle dage kl. 11. Showet er for alle aldre og koster 20 kr. + entré til Cirkusmuseet (60 kr.).

Billetter kan købes via Cirkusmuseets hjemmeside. Resterende billetter bliver solgt på museet på dagen.

Cirkusmuseet ligger i Avedørelejren, Hvidovre, på adressen: Hovedporten 6.