Tilmelding til grundlovsceremoni

For at få dansk statsborgerskab skal alle ansøgere deltage i en grundlovsceremoni i deres hjemkommune. Du skal selv tilmelde dig for at få godkendt din ansøgning om dansk statsborgerskab

Læs om grundlovsceremoni 

Hvornår afholdes næste grundlovsceremoni?

Datoen for næste grundlovsceremoni kommer til at ligge efter sommerferien 2020. Endelig dato meldes ud, så snart den er fastlagt, og samtidig vil mulighed for tilmelding blive åbnet her på siden.  

 

Hvornår skal jeg tilmelde mig?

Du skal tilmelde dig her på hjemmesiden, når du har fået besked fra ministeriet om, at du er berettiget til dansk statsborgerskab.

Kvittering for tilmelding vil du modtage i din eBoks.  

Hvis du ikke har NemID, kan du skrive et brev til Folkeregistret, Hvidovre Kommune, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre. Husk at skrive fulde navn og dit personnummer.

 

Hvad skal jeg medbringe til grundlovsceremonien?

Til ceremonien skal du medbringe gyldig billedlegitimation. Du kan læse mere i brevet, som du modtager fra Hvidovre Kommune efter din tilmelding. 

Desuden skal du medbringe den erklæring, som du har fået tilsendt fra ministeriet. 

Nærmeste pårørende er velkomne til at overvære ceremonien fra mødesalens tilhørerpladser.